|
Gedser Remise
Bygningen blev opført sidst i 1800-tallet. Først var der plads til 6 lokomotiver, ved en senere udbygning med ringremise blev det udvidet, så der i alt var 12 spor i bygningen. Alle spor blev brugt til opholdssted for lokomotiver indtil omkring 1964, da trafikken flyttedes til Rødby Færge. I dag er det Bevaringsforeningen, der bruger bygningen som udstillingsbygning for gammelt og endnu urestaureret materiel fra privatbanerne. Der er opstillet lokomotiver, gamle motorvogne, sporvogne, motordræsiner og håndpumpede dræsiner, ligesom Nordisk Jernbaneklub har deres norske motortog holdende køreklar i bygningen. Et besøg værd for børn og barnlige sjæle, da de udstillede genstande gerne må berøres!
Åbningstid fra 17. maj til 30. september: Onsdag og lørdag-søndag 10.00-12.00 og 14.00-16-00.
Adresse: Jernbanevej, Gedser, Postboks 15, 4874 Gedser
|